torsdag den 23. august 2012

"Franskbrød" af kerner

En af de blogs jeg bruger aller mest er pcoliv.dk, hun har nogle virkelig gode hverdagsopskrifter, og dette kernebrød, har gjort mine weekend-morgner noget sjovere. Franskbrød bliver det selvfølgelig aldrig, men det er godt nok tæt på.


"Franskbrød" af kerner

  • 4 æg
  • 1dl. minimælk
  • 50g. rugmel
  • 50g. kamutmel
  • 1tsk. salt
  • 1spsk. Husk/Skallin
  • 3tsk. bagepulver
  • 1dl. solsikkekerner (og lidt ekstra til pynt)
  • 1dl. græskarkerner
  • 1spsk. hørfrø
Start med at riste solsikke- og græskarkernerne let, de må ikke blive brændte, og de skal køles godt ned igen inden de blandes med resten.
Pisk æggene godt og tilsæt mælk, salt, bagepulver, Husk/Skallin, kamutmel og rugmel. Bland det godt, og lad det hvile i ca. 10 minutter så Husken kan nå at suge noget af væden.
Mal solsikke- og græskarkernerne til mel og bland det godt i dejen.
Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og hæld dejen i formen.
Drys lidt solsikkekerner på toppen og bag brødet ved 180grader i 20-30minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar