tirsdag den 9. oktober 2012

Karrysuppe med hjemmelavede kødboller

Dette må siges at være en rigtig efterårsret, men så er det jo heller ikke helt skævt...
Jeg tror jeg vil "pynte" den med lidt bacon næste gang.
Det oser lidt af overskud at lave sine egne kødboller, men det var egentlig rimelig nemt, og så ved man jo hvad der er i.

Karrysuppe med hjemmelavede kødboller

Fars

  • 500g hakket svinekød
  • 1tsk. salt
  • peber
  • 1 MEGET finthakket løg
  • 2 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 1spsk rugmel
Suppe
  • Flydende fedtstof
  • 1 hakket løg
  • 1spsk karry
  • 1tsk gurkemeje
  • 1tsk karry pasta
  • 1/2 tsk chili
  • 1 revet æble
  • 5dl vand
  • 1 grønsagsboulion terning
  • 250ml. Milda fløde
  • 1 blomkålshoved i små buketter.
Riv løget fint, kødbollerne bliver bedst hvis løget er i helt små stykker.
Bland kødet med salt, peber, løg, æg. mælk og rugmel.
Stil farsen i køleskabet i mindst en halv time.
Bring ca 1,5l vand i kog og form små boller af farsen. Kog kødbollerne til de kommer op til overfladen af sig selv og stil dem til side.

Skræl og riv æblet, og svits det i fedstof med løg, karry, karrypasta, gurkemeje og chili.
Tilsæt halvdelen af blomkålen og lad det stege et par minutter.
Tilsæt vand, bolion og fløde og lad det koge op til blomkålen er mør.
Blend suppen med et stagblender lad den koge op igen.
Tilsæt resten af blomkålen og kødbollerne og lad suppen simre et par minutter.
Smag til og server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar