tirsdag den 13. november 2012

Pizza med blomkålsbund

Jeg skal gerne indrømme at jeg havde mine reservationer da jeg skulle prøve den her opskrift, men det smagte VILDT godt. Jeg fandt en opskrift på low-carb pizza her, og det skulle jo afprøves.


Pizza med blomkålsbund

Bund

  • 1/2 blomkålshoved - ca. 5dl når det er revet.
  • 5dl revet mozzarella
  • 2 æg
  • Et godt drys oregano (eller andre krydderier)
Tomatsovs
  • 2dl sukkerfri ketchup
  • oregano
  • hvisløgspulver
  • basilikum
Fyld (kan jo laves som man bedst selv kan lide det)
  • 1 pakke Bruchuto
  • 1 pakke mozzarella skåret i skiver
  • 1 snack peber skåret i skiver
  • 1 løg skåret i skiver
  • Pesto
Blomkålen rives i en foodprocessor til det er på størrelse med små ris.
Bland alle ingredienserne til bunden og læg bagepapir på en pizzasten eller en bageplade.
Bred dejen ud på bagepapiret og tryk det fladt med en ske til det er ca 1/2 cm tykt over det hele, jeg fik lidt til overs som jeg brugte til at lave "bread"-sticks af.
Bag ved 220grader i ca 15 minutter og lad den køle lidt med.
Bland ingredienserne til tomatsovsen og bred den ud på pizzabunden, alt efter hvor meget sovs man kan lide på sin pizza kan resten bruges til dip til "bread"-sticksne.
Kom mozzarella skiverne på pizzabunden, derefter kødet - riv gerne i mindre stykker, top af med grønsager og til sidst pesto.


"Bread"-sticks med tomatsovs


Ingen kommentarer:

Send en kommentar