mandag den 10. december 2012

Rosenkål med bacon

Jeg havde ærligtalt aldrig troet at rosenkål ville blive lavet og spist i dette hus, men man har jo som bekendt et standpunkt til man får et nyt. Jeg så Gordon Ramsey lave noget lignende forleden og var nødt til at forsøge mig med det. Det blev faktisk helt okay - bacon gør jo som bekendt alt lidt bedre.

Rosenkål med bacon

  • 1 pose friske rosenkål
  • 1 pakke bacon strimler
  • 1 skefuld smør
  • Peber
Skær bunden af rosenkålene og halver dem - når man skære bunden af falder de yderste blade også af, det kan jeg meget godt lide, så virker de lidt friskere.
Kog rosenkålen i ca 10 minutter eller til de er "aldente".
Skær baconen i mindre stykker og steg på en pande ved middel varme.
Når baconen er næsten færdig hældes de drænede rosenkål i og smør og peber hældes ved.
Bland godt og lad det stege lidt så kålene tager farve - rør løbende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar