tirsdag den 12. februar 2013

Små chokolade kopper

De her "småkager" blev altså virkelig gode. Den eneste ændring jeg har er at chokoladen måske skal være lidt blødere næste gang, altså skal der lidt mælk eller fløde i.

Små chokolade kopper

  • 100g mandler - smuttede og malet til mel
  • 50g kokosmel - fintmalet
  • 30g Sukrin+
  • 30-40g Skummetmælkspulver
  • 2tsk Vaniljepulver
  • 2tsk bagepulver
  • Lidt salt
  • 50g kokosfedt
  • 1 æg
  • 150g mørk chokolade
  • 50g smør
Bland alle de tørre ingredienser.
Smelt kokosfedtet i microovnen og lad det køle lidt ned.
Bland kokosfedt og æg i de tørre ingredienser - bland lidt mere skummetmælkpulver i hvis dejen er for blød, den skal have konsistens som blød marcipan.
Jeg brugte mini cupcake forme til at bage kagerne i, men vil tro dejen også godt kan rulles til kugler og bages på en plade.
Smør cupcake formene og fyld dem halvt med dej - tryk den pæn i formen. 
Find noget rundt der kan lave et passende størrelse huld i midten - for mig var det håndtaget af et piskeris - smør det og stik hulder i dejen til chokoladen.
Bag ved 180 grader i 10-15 minutter.
Mens kagerne bages smeltet chokolade og smør over vandbad. Lad det køle lidt ned og kom det så i en sprøjtepose. Lad kagerne køle lidt ned for chokoladen kommes på.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar