tirsdag den 23. april 2013

Mini mascarpone og lime tærte

De her blev altså VIRKELIG gode. De blev godkendt af både folk som er vandt til at spise sukker - og derfor tit synes at min mad ikke smager af lige så meget, når det handler om det søde, og af en der normalt ikke er så meget til kage :-)


Mini mascarpone og lime tærte

Bund

  • 500g mandelmel af smuttede mandler
  • 6spsk smør
  • 1 æg
  • 2 spsk Sukrin plus
  • Revet skræl af 1 lime
Mascarponecreme
  • 1 bøtte mascarpone
  • 150g flødeskum - pisket meget stift så det skal være en rigtig piskefløde
  • Revet skal og saft af 3-4 lime
  • 4-6 spsk Sukrin plus
  • 1 lime til pynt
Bland alle ingredienserne til bunden - du skulle gerne ende med en dej der minder meget om marcipan i konsistens.
Fyld dejen i minicupcake forme - 1/3 op og bag ved 180 grader i ca 15 minutter, eller til de er gyldne på toppen.
Lad dem køle lidt ned før du tager dem ud, så holder de bedre.

Mascarponen skal helst stå ude lidt så den bliver lidt blød.
Pisk flødeskummet og bland den med mascarpone, lime og Sukrin.
Smag til og stil det evt. i køleskabet hvis det er blevet for blødt til at kunne puttes på kagbundene uden at flyde ud - det blev det for mig.
Når bundene er kølet ned og cremen er blevet fast nok sprøjtes det på med en stor rund tyller.
Pynt med en kvart lime skive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar