tirsdag den 7. maj 2013

Rugbrødschips

Så kan man alligevel lære noget af fjernsynet... Jeg så masterchef hvor de lavede rugbrødschips med rygeost dip. Jeg lavede også dippen, men det var ikke lige mig, chipsene var tilgengæld rigtig gode, og jeg tror også de vil gøre sig godt til nogle af de dips jeg laver.

Rugbrødschips

  • 1 rugbrød som ikke er skiveskåret
  • Lidt Flydende Lise eller flydende Kærgaarden
  • Salt
Skær rugbrødet så tyndt som muligt, det behøves ikke være hele skiver, det må gerne se lidt rustikt ud. Det er denne del der tager mest tid.
Læg bagepapir på en plade og kryl noget sølvpapir og læg ovenpå, så det ikke er en plan overflade.
Læg skiverne af rugbrød oven på sølvpapiret så brødet bølger lidt, så stivner det i fine former.
Dryp lidt flydene fedstof på hver skive brød og drys lidt salt over.
Bag ved 160 grader i ca 10-15 minutter, eller til de er sprøde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar