mandag den 22. juli 2013

Cheesecake med lime og hvid chokolade

Jeg ELSKER cheesecake, så i går prøve jeg at lave en lille sommerudgave med lime. Jeg er ikke helt tilfreds - bunden blev lidt for blød, men det var en god start - tror måske den skal prøves med en bund der ikke skal bages, så den er mere sprød.


Cheesecake med lime og hvid chokolade

Bunden

  • 100 g mandler - smuttede og malet til mel
  • 2spsk Sukrin melis
  • 2spsk Flydende Lise
  • 1 æg
Top
  • 1 bøtte Ricotta - stuetemperatur
  • 1/8l. piskefløde
  • Skal og saft af 2 lime
  • 100g hvid chokolade - uden sukker
  • 2-3spsk Sukrin melis
Smør 10 cupcake forme (Jeg brugte silikone, det er nemmest at få dem ud af igen)
Ingredienserne til bunden blandes sammen og dejen fordeles i cupcake formene og trykkes flad.
Bag ved 180 grader i ca 20 minutter og lad dem køle ned.

Den hvide chokolade smeltes over vandbad og køles ned til stuetemperatur.
Ricottaen og lime skal og saft blandes sammen - gem til skal til pynt.
Piskefløden piskes til flødeskum - det må godt blive pisket ret stift.
Det hele blandes sammen - jeg brugte bare elpiskeren, og smages til med Sukrin.

Hæld ostemassen over bundende og stil det koldt så det kan sætte sig i mindst 2 timer.
Pynt med resten af limeskalen før servering.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar